Da jeg i 2015 skrev Børnemeditationerne I mit hjerte havde jeg en fornemmelse af, at de ville kunne hjælpe børn til at sove. Den tese blev hurtigt bekræftet. I dag hjælper den tusindvis af børn i +20 lande med at sove.

Så kunne jeg være glad, og det var jeg også, men samtidig gik jeg med en fornemmelse af, at mit arbejde ikke var helt udført. For hvorfor kan SÅ mange børn ikke sove? Hvad holder dem vågne? Hvad skal de lære?

Mit svar var, at vi er nødt til at lære vores børn deres sind bedre at kende. Det blev til Hjerternes Dal – Meditationer til børn, som udkom i august 2017. Den lærer børn at finde balance i deres sind gennem en spejling i naturens fire elementer ild, vand, jord og luft.

Det var min tese, at mens Børnemeditationerne I mit hjerte hjælper børn i søvn, ville Hjerternes Dal hjælpe dem med at rense sig selv, så de ville kunne falde i søvn, sove dybere og længere. Mange af jer har bekræftet den tese allerede. Og det gør mig rigtig glad. Se her en dejlig hilsen jeg modtog forleden dag.

“Mange tak for Hjerternes Dal! Det har betydet rigtigt meget! Vores datter sover langt mere sammenhængende!! I mit hjerte hjalp hende til at falde bedre og nemmere i søvn og da vi fik Hjerternes dal på, så hjalp det rigtigt meget på at sove mere sammenhængende om natten. MANGE tak for fantastiske bøger! og alt det du laver! Det er meget inspirerende og har stor betydning! Tak for dig.”

Find bøgerne