Velkommen til Room for Reflection TV, hvor jeg inviterer forskellige eksperter indenfor til en snak om aktuelle emner, som er relevante for børnefamilier. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til os. 

Spørg psykologen

I denne episode taler jeg med psykolog Stine Hæk om, hvordan vi kan hjælpe bekymrede børn igennem Coronakrisen. Vi taler også om, hvad der kommer til at ske, når skoler og daginstitutioner åbner op igen. Stine Hæk er medforfatter på bogen Monstermanualen til børn med mange bekymringer. Hun har en praksis i Silkeborg og holder foredrag rundt i landet om børn og angst for forældre, institutioner og på skoler.

Spørg sundhedsplejersken

I denne episode taler jeg med sundhedsplejerske Anette Straadt om, hvordan vi kan booste vores og vores børns immunforsvar i forbindelse med Coronaudbruddet og generelt i forhold til diverse vira. Vi taler også om, hvad vi kan gøre, hvis sygdommen rammen os. Anette Straadt har lige udgivet bogen Slut med snot. Hun driver en online Klub Æblebørn og vejleder forældre 1:1 i hele landet online. 

Spørg Hjerteeksperten!

I denne episode taler jeg med tidligere CEO for HeartMath Institute, Bruce Cryer, om hvad en stærk hjertekontakt betyder, når vi putter vores børn. Jeg har skrevet bøger om emnet – men hvad siger videnskaben? Kan det måles? Og hvad betyder det? Det her interview vil du ikke gå glip af! Det er på engelsk. 

Din vært

Gitte Winter Graugaard er din vært hos Room for Reflection TV. Hun er selv en bestselling forfatter med bogsalg rundt i verden. Flere end 30.000 familier kender til Børnemeditationer I mit hjerte og flere bøger bliver nu oversat. I 2019 holdt Gitte sin første TEDx tale og blev kåret til “The Top ten Healers” af the Energy healing Magazine i UK. Gitte har skabt Room for Reflection og denne TV kanal for at hjælpe børnefamilier til mere ro, nærvær og kærlighed i hverdagen. I De forskellige episoder her på kanalen interviewer hun forskellige eksperter til at hjælpe os med aktuelle udfordringer som børnefamilier.