Tilbud

Hjertelys – en børnemeditation

75DKK 38DKK

Hjælp mig med at lære børn at lyse…Kender du Hjertelys meditationen? Jeg skrev den til Monstermanualen – til børn med mange bekymringer, men har også udgivet den separat. For den er så smuk og relevant for alle børn. Jeg elsker at give mine børn viden med i livet om, hvordan de kan finde indre styrke, kraft og mod i deres hjerter, som denne meditation tilbyder.

I disse dage med skræmmende nyheder fra det store udland er det rart som forældre også at kunne give børnene håb, styrke og mod og lære dem, at de har et indre lys. Og at vi kan være med til at gøre verden til et bedre sted ved at sprede lys og kærlighed, når mørket fortætter sig.

Jeg tror så meget på, at den næste generation – vores børn – er her på en helt særlig kærlighedsmission – og jeg tror på – at det hele starter med, at vi lærer dem om selvkærlighed. Mit hjerte græder med den danske familie, der har mistet tre børn i Sri Lanka. Jeg kan slet ikke fatte det. Det giver ingen mening. Og samme tanke til alle andre, der har mistet kære i en ondsindet handling. Lad os tænde vores hjerter og lyse for dem alle her på jorden og i himlen i kærlighed.

Meditationen er derfor gratis at downloade de næste 24 timer (normalpris 75 kr.) Denne gave slutter tirsdag d. 23.2 kl. 14.

 

Hjertelys er en helt særlig børnemeditation, som er vokset ud af det arbejde, jeg har lavet med børn og forældre de sidste år med børnemeditation. Den er inspireret af min søgen efter de indre styrker, vi alle har indeni og den enorme styrke, der ligger i at kende sit eget hjertelys. Det vil jeg så gerne lære børn at kende, så de kan vokse op med viden om, hvor stærke og smukke de er inden i. Jeg skrev meditationen til bogen Monstermanualen – til børn med mange bekymringer, men kan mærke den enorme styrke den har og udgiver den hermed separat, så mange flere børn kan få glæde af den. Må I kende, tænde og sprede jeres hjertelys, kære børn. Den udkommer som PDF, og jeg har lige nu ikke planer om at trykke den i bogform. Den vil også have stor gavn for forældre at lære at kende. Rigtig god fornøjelse.

HUSK, AT DOWNLOADE DEN, så du har den. Linket du får tilsendt virker tre gange og i 31 dage.

Beskrivelse

Hjertelys er en fortsættelse til mine andre bøger med børnemeditationer Børnemeditationerne I mit hjerte og Hjerternes Dal – Meditationer til børn. Den er skrevet til Monstermanualen – til børn med mange bekymringer, men udkommer her separat også for at nå endnu flere børn.

Bogen er stærkt inspireret af mit samarbejde med Katrine Birk og hendes vidunderlige bøger Tryk og Glad.

38 sider, udgives for nu kun i PDF, A5 format. Download den til din computer og send den derfra til din telefon eller iPad eller endnu bedre print den ud.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Hjertelys – en børnemeditation”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *