Tankerne bag Room for Reflection

 

Room for Reflection er skabt for at inspirere til et familieliv i balance. Stress blandt børn og unge er i stigning og desværre viser statistikkerne, at stress også rammer de yngste. Som forældre kan vi gøre meget for at lære vores børn at finde balance i livet. Den bedste måde er ved selv at være i balance. Hospitaler i Danmark har set stigninger på mellem 10 og 30 % i antal af børn så syge af stress, at de må indlægges. Statistikkerne fra skoler, der måler på børns trivsel viser også alvorlige tendenser. Vil du se mere statistik henviser vi til Stressforeningen. Når barndommen er stresset, flyver tiden af sted og vi stjæler lidt af livets magi. Som forældre, lærere og pædagoger har vi et kæmpe ansvar for at lære Danmarks børn at passe på sig selv og finde balancen i livet.

Hos Room for Reflection tror vi på, at vi skal blive meget bedre til at skabe balance i livet som voksne, så vi kan nyde livet, og give livsglæden videre til vores børn. Når vores børn vokser op som børn af en “hjernegeneration”, kan de nemt miste kontakten til deres smukke hjerter. For de vil jo være, hvor vi er. Og er vi meget i hovedet og ikke så meget i hjerterne, og derfor er der risiko for, at de flytter med op i hovederne.

Hos Room for Reflection får du inspiration til at stoppe op, og blive mere bevidst om, hvordan du kan være en god rollemodel for børn og unge.

Vi tror på at mindfulness, yoga og meditation er nogle af de værktøjer, vi skal lære vores børn og unge. Du finder workshops, bøger og uddannelser i den retning på denne side.

Børnemeditationerne I mit hjerte er flagskibet hos Room for Reflection. Bogen har solgt i tusindvis herhjemme og sælger også internationalt på 10 markeder.

Bag idéen om at stifte Room for Reflection ligger et brændende ønske om at inspirere familier til mere balance i livet. Her er plads til alle, der er nysgerrige på at lære sig selv bedre at kende. Room for Reflection er stiftet af coach, mentor og forfatter, Gitte Winter Graugaard.

Vil du arbejde med din personlige udvikling, kan du følge med over på vores søstersite: Roomforyou.dk. Her på siden handler det om børnene og familielivet. Hjerteligt velkommen også på de sociale medier på Facebook og Instagram.