Kender du et barn der savner?

Af Gitte Winter Graugaard, Stifter af Room for Reflection

Efter at have boet i syv forskellige lande er jeg ufrivilligt blevet en ekspert i savn og hjemve. Bare at skrive de her ord, får mit indre system til at krølle sig sammen. For savn gør ondt og borer sig ind i ens hjerte.

Da jeg var 7 år var jeg på Blå Sommer spejderlejr, og det regnede så meget, at jeg havde mudder helt op til knæene. Jeg stod i en timelang kø til mønttelefonen for at ringe hjem og kan stadig huske, hvordan jeg hulkede, da min mor tog telefonen. Jeg savnede hende og min far så meget, og det gjorde så ondt.

Som 15 årig og teenager med stort T flyttede jeg med mine forældre til USA og savnede min bedste veninde, Katrine,  så meget, at jeg havde svært ved at holde fokus på alle de gode oplevelser, jeg fik på Berkeley High. Vi indspillede kassettebånd til hinanden med alle vores vigtige hemmeligheder. Og lykken var, når båndet kom retur med svar i en krøllet kuvert. Det var før e-mailen.

Som 22 årig var jeg på besøg hos min far i USA. Jeg havde lige mødt min mand, og vi var smask forelskede. Jeg savnede ham helt vildt, og heldigvis var emailen nu kommet til, og vi kunne sende lange forelskede kærestebreve til hinanden, som jeg stadig den dag i dag elsker at læse.

Som 29 årig lå jeg i en slidt hospitalsseng i Kroatien og ventede på akut kejsersnit og savnede Danmark og det danske hospitalsvæsen så meget, at jeg forsøgte at regne ud, hvor mange gange en helikopter skulle mellemlande for at kunne flyve mig hjem, så jeg kunne føde i Danmark. Jeg savnede trygheden ved Danmark og var bange. Og jeg savnede min mor.

Som 31 årig stod jeg i Canada og vinkede farvel til min far, som havde været på besøg, lige inden jeg skulle føde mit andet barn. Og allerede da han gik ind gennem security, savnede jeg ham så ubeskriveligt, at tårene væltede ud af mig. Det gjorde så ondt at se ham rejse hjem til Danmark, og jeg følte mig som en lille pige.

Som 33 årig havde vi boet fire år i udlandet i træk, og jeg savnede at have min familie tæt på. Min søster havde fået barn. Og jeg savnede at være min nieces moster og se vores små piger lege sammen. Mine veninder var gravide. Vores venner havde fået børn. Og jeg savnede, at mine børn skulle være sammen med deres bedsteforældre. Og vi flyttede hjem, da savnet blev for stort.

Jeg ved alt om at savne. Og det er svært at håndtere – selv som voksen. Så forestil dig, hvordan det føles for et barn.

Jeg kan mærke den syv-årige pige på spejderlejr så tydeligt i mit system endnu. Hvordan føles savnet i dig?

 

Når børn savner

Hver eneste dag savner børn omkring os en forælder, en bedsteforælder, en ven eller en søskende. Og det gør så ondt på dem.

Mine mange års erfaring med savn ledte mig til at reflektere meget over, hvordan savn føles og kan heales. For mig var svaret at finde ind til en forståelse af, at savn er lig med kærlighed. For uden kærlighed er der ingen savn. Og hvis kærligheden er dyb, kan savnet blive lige så dybt. Så en dyb følelse af savn er lig med dyb kærlighed. Men hvis vi lader savnet blive dybt nok, kan det komme til at overskygge følelsen af kærligheden. Og så gør det for alvor ondt.

Ved at mærke ind i kærligheden fra et taknemmeligt udgangspunkt i stedet for et mangel-perspektiv og så skrue op for kærligheden, kan vi få kærligheden til at blive større end savnet igen.

Da vi vendte hjem fra udlandet, blev det mig klart, at kærligheden var den samme, uanset om vi boede tæt på vores familie eller mange tusinde kilometer fra hinanden. Ja faktisk vil jeg påstå, at kærligheden kan føles endnu større på afstand, fordi vi nogle gange kan komme til at tage kærligheden for givet, når vi altid er sammen.

Så det handler om vores fokus, og hvor vi har vores opmærksomhed. I den 1. meditation i Børnemeditationerne I mit hjerte lærer jeg børn at skrue op for kærligheden i deres hjerter. Og i den 2. og 3. meditation i bogen hjælper jeg jer med at lære at rette opmærksomheden på kærligheden, sætte ord på jeres kærlighed til jeres børn og give dem en fornemmelse af, at kærligheden altid er med dem, uanset om I fysisk er sammen eller ej. Ofte når børn savner, vil vi gøre hvad som helst for at afhjælpe deres savn. Og det skal vi også.

Der kan være mange grunde til, at børn savner en forælder som for eksempel arbejde, skilsmisse, sygdom, udstationering, militærudsending, fængselsstraf mm. Og for nogle børn kan savnet føre til angst eller andre mentale udfordringer.

For et års tid siden hørte jeg fra en mor til en dreng på fem år. Familien var flyttede fra Danmark til New Zealand og drengen savnede sin mormor så meget, at han hver aften græd sig selv i søvn. Moren kunne ikke bære drengens savn i sit hjerte og kontaktede mig. De fik Børnemeditationerne I mit hjerte sendt til New Zealand og straks gik det bedre. For drengen lærte med hjælp fra bogen at forbinde sig til sin mormors uendelige kærlighedsstrøm over afstand. Og han lærte at dirigere sin egen uendelige kærlighed til sin mormor hjem til hende i Danmark hele vejen rundt om jorden. Og da først han fandt disse teknikker, fik han meget nemmere ved at integrere sig i New Zealand. For når hjertet er fuld af savn, er det langt sværere at lege, hygge og grine. Og når savnet letter, pibler glæden frem igen.

Så når samværet med den barnet savner ikke kan lade sig gøre, kan vi i stedet bygge en kærlighedsbro, som barnet kan vandre på og hente og vie et kram fra og til den, der mangler. Det kan vi gøre. Og det er min varmeste anbefaling.

Gem

Efter at have skrevet ovenstående blogindlæg, gik jeg dagen efter live for at fortælle mere om det emne. Du kan se den video her.

Gem

Savner dit barn?

Læs mere om Børnemeditationerne I mit hjerte.

Se mere

Den lille sky hjælper

Læs mere om den lille sky, som hjælper børn med at huske på mors og fars kærlighed.

Se mere

Foto slider: Annie Spratt