Vigtigt om børn, søvn og søvnhjælp – og skærmtid efter aftensmad!

I en ny spændende podcast fra Radio24syv – Forældreintra kan du høre søvneksperter diskutere brugen af melatonin til børn og unge, som vi i disse år ser en dramatisk stigning indenfor.

I programmet forklarer professor Poul Jennum, hvordan vores naturlige melatonin udskilles, og hvorfor nogle børn og unge har behov for at få tilført melatonin. Vi hører også, hvordan hjernen påvirkes af det blå lys fra skærme, inden vi skal sove.

Det er VILDT vigtigt, at vi som forældre hjælper vores børn og unge til at slukke skærmene i god tid før sengetid. Herhjemme er der ikke skærmtid efter kl. 17.

Vi hører også en far til to børn med diagnoser Morten Gantzler Oschlag, som også er autismekonsulent, forklare, hvordan han har kæmpet med at hjælpe sine børn til at sove. Hans beretning gør stort indtryk på mig, fordi hans datter er rigtig god til at sætte ord på sine udfordringer. 

Vi hører formand for Børne og ungdomspsykiatrisk samfund Anne-Marie Raaberg Christensen samt gruppeformand i SF Jacob Mark diskutere emnet. Podcasten danner rammen om en rigtig god diskussion af emnet, og eksperterne berører, hvad god søvnhygiejne er. I programmet fremhæves af flere omgange, at vi skal afprøve alternative metoder, inden vi giver børn og unge melatonin. Herunder metoder som ændrer adfærd.

En af de metoder kunne være børnemeditation. Mine bøger hjælper tusindvis af børn med at sove verden over – også børn med diverse diagnoser som autisme, adhd og angst. Derfor var jeg i samme program i foråret for at give mit bud på en alternativ metode. Og i næste uge gæster jeg programmet igen for at tale om min nye bog Monstermanualen, som jeg har skrevet med Stine Hæk – Psykolog, forfatter og foredragsholder, som også har god erfaring med at anbefale mine bøger til familier, hvor barnet har angst og ikke kan sove.

En af ting Morten Oschlag i programmet beskriver er, at hans datter føler, at hendes krop er grænseløs. Det kender vi fra sensitive børn også. At det er svært at skelne sin egen krop fra omverden. Det er svært at mærke, hvor kroppen stopper, og omverdenen begynder. Jeg har god erfaring med at bruge meditationen “Den klare kilde” fra Hjerternes Dal til de her børn og unge, da den lærer os at rense os fra andres energi og hente vores egen energi hjem. Den vil være god at kombinere med at skabe grounding med meditationen “Den dybe eng” også fra Hjerternes Dal. Den vil give barnet en fornemmelse af at høre til på jorden, trods den lidt svævende atomiske fornemmelse, som et stærkt sanseapparat opfatter.

Morten Oschlag fortæller også om sit barns angst og hvordan den forstærkes af manglende søvn. Det beskriver vi i vores nye bog Monstermanualen til børn med mange bekymringer, hvor I også finder meditationen Hjertelys, som styrker barnets tro på indre styrker og mod.

Du kan høre de to programmer her på Radio 24/7:

Om søvnproblemer og sovemedicin

Programmet jeg er med i om børnemeditation og søvn

Min egen podcast med Michael Rohde om børns drømme

Find bøgerne her

Læs mere om digital detox til børn og skærmregler