Et lille kig ind i min dag i dag…

“Mor, vi har fundet på et nyt navn til dig. Vi ved jo, at du er “Hjertechefen for Kærlighedsfabrikken”, men du er også en slags Cirkel K,” sagde min datter i dag. “Cirkel K”, sagde jeg spørgende. “Hvad betyder det?” “Du er som en slags tankstation, hvor alle mulige kommer forbi for at tanke kærlighed. Vi gør det jo hele tiden, men der kommer også mange andre forbi din Cirkel K. Jeg tror, det skal stå for Cirkel af Kærlighed.”

Og så gik hun videre….

Bum sådan – sikke en fin indsigt… Jeg blev ærligt lidt paf. For netop det med tankstationen er en metafor, jeg ofte bruger, når jeg underviser forældre i energiarbejde, men ikke noget jeg har talt med mine børn om.

Det gjorde jeg i dag. Vi talte om, hvordan sådan en mor-kærlighedstankstation fungerer. At de altid er velkommen til at tanke energi hos mig, når ellers jeg har nok. For vi talte også om, hvordan jeg er, når min tank er tom…. og igen var ærligheden og indsigten stor (ha ha). Så bliver du til sure-mor! Og det gør jeg. Jeg bliver sure – trætte – mor, hvis jeg ikke passer på min egen energi.

Så talte vi om, hvordan vi kan holde tanken fuld, og hvordan de selv kan tanke mere energi på deres egen tank og blive mere og mere selvforsynende. For Mutti-Cirkel-K’en er altid åben, men jo mere de selv kan, jo mere robuste bliver de. Og jeg ønsker for dem, at de skal vide, hvor stærke de er – indeni.

Elsker elsker elsker de her magiske og ærlige snakke med mine børn.

Vil du høre mere om mor-tankstationen og familieenergi – skal du melde dig til workshoppen “Nærvær i en travl hverdag”: https://roomforreflection.dk/naervaer-i-en-travl-hverdag/

Vil du lære dit barn sin tankstation at kende, holder jeg “Forstå din indre verden” workshop på tirsdag for 11-14 årige og har netop i dag lavet opgaver om den indre tankstation til dem også.
https://roomforreflection.dk/indre-verden/

Vil du også forbi Cirkel K aka Hjertechefen og have lidt lys og kærlighed – kan du se mere på www.roomforyou.dk.

Elsker at kunne inspirere 

Kh Cirkel K

Vores lille pakkeri holder sommerferie fra d. 15.7 til d. 5.8. 2018. Du kan godt bestille varer i shoppen, men vi sender først ud igen d. 6.8. God sommer! Afbryd