Forfatter, mindfulnessinstruktør

af Gitte Winter Graugaard

Stifter af Room for Reflection

 

Suser din juni-måned også bare derudaf?

Herhjemme er junidagene fyldt op med børnenes aktiviteter lige fra afslutningsfester til forestillinger og meget andet. Alene i denne uge har vi skullet have:

  • 4 madkurve
  • 6 gaver
  • en spændende overraskelse
  • morgenmad til klassen
  • og to kager

…klar til børnenes skønne aktiviteter. Jeg skriver ikke dette for at beklage mig. Weekenden bød først på en dejlig tur på ridegård med min yngstes klasse og dagen efter på familiehygge med rundbold med den ældstes klasse. Og det var SUPER hyggeligt, fyldt med dejligt samvær, skønne mennesker – og børnene elskede det. I ugen der kommer, fortsætter vi lige indtil sidste skoledag på fredag.

Too  many todo’s = too much

Men…. for der er et par “menner”. For det første betyder de mange ekstra todo’s i denne tid, at vi hurtigt kan stresse rundt for at gøre det så godt så godt så godt. Og her må jeg slå et slag for de NEMME løsninger. I stedet for at spørge dig selv – hvad kan jeg gøre for at imponere alle de andre, kan du med fordel spørge, hvad kan jeg gøre for at gøre det nemt for mig, så jeg bedre kan være til stede og nyde børnene, deres venner og de smukke forestillinger osv.? Så du flytter dit fokus fra din præstation til dit nærvær.

Jeg kan give et skønt eksempel. I går inden klassearrangementet i min ældste datters 3. klasse, bad jeg hende om at skære de grøntsager ud, som vi skulle have med og pakke en pose med tallerkner og bestik. Vi havde bevidst valgt den nemme ret, da jeg også var med til at arrangere denne dag for klassen og havde andre opgaver også. Da vi kommer ned til festen,  og jeg kigger i posen, ser jeg, at hun har pakket det bedste fra vores “plastik fantastic” skuffe i køkkenet, og jeg har fået en fin lyserød “Kaj og Andrea på prinsesseslot-tallerken” at spise fra.

Nu kan jeg vælge to ting. Den ene og oplagte er at få øje på de familier, der har pakket fint porcelæn og fint bestik i en lille fin picnickurv med sløjfe, den mor, der har lavet en lækker stor lasagne, eller de mange hundrede frikadeller, der er blevet stegt til denne fine anledning. Hvis jeg bliver der i den tankerække, kan jeg nemt blive flov over min tallerken og vores udskårne grøntsager, som ikke var lige så fint udskårne som den anden mor, der også havde grøntsager med. Jeg kan også vælge at grine lidt ad mig selv, give mig et kærlig klap på skulderen, lave lidt selvironisk sjov med min tallerken og være stolt af, at min datter selv har klaret forberedelserne til vores lille arrangement. Ved at vælge den sidste løsning, kan jeg slappe af og være tilstede med børnene og hygge mig.

Vælg bevidst fokus og gør det nemt

Så for at komme igennem de mange ovenstående punkter i denne uge, vælger jeg bevidst at fokusere på nogle af opgaverne. Det bliver for mit vedkommende kagebageriet og én af gaverne, som jeg særligt fokuserer på at lægge en ekstra kærlig indsats i, fordi jeg ved, at en særlig sjæl vil blive glad for den lille ekstra indsats med gaven, og at kagerne vil gøre en forskel for mange, da de går til velgørenhed. Resten forsøger jeg at uddelegere, købe mig fra, bede børnene om hjælp til og for guds skyld gøre så let som muligt for mig selv. Også selvom det ikke bliver imponerende madkurve, som oser af hjemmebagt overskud, som billedet herover. Det gad jeg da godt, men det er bare ikke realistisk.

Lyt til dit barns modstand

Det næste men – er meget tydeligt herhjemme i disse uger. Den opskruede mængde af aktiviteter, dræner børnenes energi. Og de bliver kulrede af at skulle optræde så meget og være på. De bliver mere trætte og mere irritable. De lyse nætter gør det sværere at komme i seng, og de sover mindre. Og der er så meget, de gerne vil og så mange velmenende tilbud at forholde sig til…

Som forældre er vi nødt til at være tydelige i at hjælpe børnene med at vælge til og fra. Både på forhånd og på selve dagen. De kan ikke det hele og ved at lære dem, at det er helt ok, viser vi dem vej til balance. Vi skal også gøre en større indsats for at de får deres søvn, som har enorm betydning for deres trivsel.

Fordi vi som forældregeneration ikke selv er hundredmetermestre i netop denne disciplin, er der stor risiko for, at vi ikke lærer vores børn at finde balance. Men fordi børnene ikke er så ”polerede” endnu, som vi voksne, er de bedre til at give udtryk for, at nu er det for meget for dem. De vælger ikke altid den kønneste måde eller den mest konstruktive måde at give udtryk for det på. Som tommelfingerregel kan vi sige – jo yngre de er – jo mindre polerede – jo knap så kønt og ofte jo mere “pinlig” bliver deres udtryksmåde, når det bliver for meget. Også midt i festen…

Jeg talte med en pædagog i weekenden, som fortalte, at hun i stigende grad i børnehaven ser forældre, der sætter sig ned overfor deres barn og giver barnet et velmenende valg. Vil du dit eller vil du dat, lille skat? Ofte sker det, at barnet er træt og fyldt op efter en lang dag i børnehave og ikke er i stand til at vælge, bliver mere frustreret eller selv finder en tredje løsning, som mor eller far så ikke synes er en god idé. Pædagogens råd til forældrene er, at vi skal blive langt bedre til vælge for vores børn og markere, at vi har overblikket over, hvad der er godt for dem.

Fra skolen har vi også hørt, at de i stigende grad oplever, at de små elever forhandler med lærerne om lektier og opgaver i klassen. Hvor mon de lærer det?

Lyt til deres dagsform

Det gode råd fra pædagogen om at vælge til og fra for vores børn – er hermed givet videre. Og lad endelig valget bygge på dit barns dagsform og de udtryk, han eller hun giver for sin balance. Så når lille Julie gerne vil have en legeaftale efter SFO, og du kan se, at hun er for træt, må du sige nej på hendes vegne og sige en anden gang. Som tommelfingerregel kan du sige, at jo mere modstand Julie giver på den beslutning, jo mere rigtig var den. Jo mere hun flipper – jo mindre har hun brug for en legeaftale. For at bevare roen, handler det om at oversætte barnets frustration og høre at inde bag al larmen er et fint budskab om træthed og overstimulans. Når I kommer hjem og roen har sænket sig, kan du prøve at spørge, om det ikke er dejligt, at hun bare kan få lov til at være sig selv og selv finde på. Mit gæt er at hun vil sige ja og give dig en krammer.

Er dit barn den mere stille type, som måske endda selv ved, at han egentligt ikke har lyst til at lege, men bare ikke kan lide at sige fra overfor vennerne, der gerne vil med hjem, kan I lave et lille hemmeligt symbol, som barnet kan dele med dig uden at vennerne ser det og dermed give dig hemmelig besked. Da min ældste datter var lille, hentede jeg ofte tidligt, og mange ville ofte gerne med hjem. Jeg kunne ikke altid læse min datter og se på hende, hvad hun egentligt havde lyst til og ofte stod veninderne også foran hende og selv spurgte mig, om de ikke måtte komme med os hjem. Min datter og jeg aftalte derfor et lille tegn. Jeg tog hende i hånden og klemte hun den to gange, betød det, at hun ikke havde lyst til at lege og bare gerne ville med mig hjem. Det gjorde en stor forskel for os, jeg sagde nej, og hun slap for at konfrontere vennerne.

Jeg er ofte splittet imellem at ville lave legeaftaler på forhånd for mine børn, så det hele er nemt og planlagt og på den anden side lade dagen vise, om de har lyst og så få det arrangeret med den pågældende forælder, når jeg henter. Det er mere tidskrævende og kaotisk i situationen, men jeg oplever igen og igen, at selvom mine børn godt ved, at i dag kan de lege, vælger de at komme hjem og slappe af i stedet. Det bliver dagsformen og dagens oplevelser, der afgør om de skal lege, mere end en planlagt aftale. Og i den øvelse lærer jeg dem at mærke efter. Det betyder også, at de kan vælge den ven eller veninde, de på dagen har lyst til at lege med, og jeg oplever, at det er mere varieret end, hvis jeg spørger på forhånd, hvor de vælger dem, de oftest er sammen med.

Lær at oversætte – og forstå

Som forældre er det vores fornemmeste opgave at “oversætte” børnenes skænderier, hylen, skrigen og modstand eller stilhed, forsagthed eller muthed til “nu orker jeg altså ikke mere!, “jeg er træt”, eller “jeg kan ikke overskue, at vi skal af sted igen”. Ved at lytte til og oversætte deres modstand, kan vi få en reminder om også at lytte til vores egen modstand. For det hænger egentligt ofte sammen – gør det ikke?

Når mine børn giver udtryk for deres modstand mod for mange arrangementer, mærker jeg ofte også min egen modstand eller træthed. Men fordi jeg er en velopdragen og pligtopfyldende pige og helst ikke vil skuffe, er det svært at sig nej. Men hvem er det i virkeligheden, vi skuffer her? Og hvad er det, vi giver videre til vores børn, hvis vi ikke stopper op og lytter til deres modstand og derigennem får øje på vores egen?

Kuren er kedsomhed

Den bedste kur mod ovenstående er i min optik kedsomhed. I disse weekender elsker jeg, når børnene trods aktivitet også når at kede sig. For så ved jeg, at tiden både har været hurtig og langsom. Og det er SÅ vigtigt, at tiden også er langsom for vores børn. Da tiden i går eftermiddags blev langsom for min yngste datter på 7 år, faldt hun i søvn og sov i tre timer. Tankevækkende…

Som forældre kan kedsomhed hos vores børn være en prøvelse, for de bliver irritable, plager og snurrer rundt om sig selv. Men hold ud – kære mor og far – der er så meget kreativitet, der spirer frem, når blot vi giver dem et kram og opfordrer dem til at finde på noget sjovt at lave.

Det handler mit lille digt “Søndag morgen klokken kvart i ti om”. Og artiklen her beskriver så fint, hvorfor det er vigtigt at gøre tiden langsom i børnenes sommerferie og lade dem kede sig lidt.

Har du lagt tid ind til kedsomhed i dit barns ferie?

Jeg vil selv kigge vores eget ferieprogram efter i sømmene for at indlægge mere tid til ren og skær kedsomhed, for jeg ved, at lige der opstår den sommermagi, der vil gøre denne sommer helt særlig.

Måske kan du med fordel også tænke lidt over, hvor meget program du laver for dine børnene denne sommer – måske endda i frygt for at de skulle komme til at kede sig. Måske kan du i de rammer, du har skabt for dine børns sommer tænke over at indlægge mere tid til kedsomhed.

Kære mor eller far. Lad os sammen gøre det nemmere for hinanden at springe over hvor gærdet er lidt lavere og nyde sommeren sammen med vores dejlige unger. Husk at gøre tiden langsom <3

Hver søndag klokken kvart i ti

 

Hver søndag klokken kvart i ti

Kigger kedsomhed forbi

Så keder jeg mig halvt ihjel

Helt alene med mig selv

 

Hver søndag klokken kvart i ti

Slukker al min stimuli

Ingen tv, iPad eller spil

ved slet ikke hvad jeg vil

 

Hver søndag klokken kvart i ti

Kommer ingen her forbi

Vi kalder det familietid

Og så sker der ik’ en skid

 

Hver søndag klokken kvart i ti

Går min mor og far i hi

Lune boller, kaffehygge

ti aviser skal de tygge

 

Hver søndag klokken kvart i ti

Ler min mor for hun kan li

når kedsomheden kigger ind

i mit lille stille sind

 

Hver søndag klokken kvart i ti

Bli’r jeg fyldt af raseri

Børn kan faktisk næsten dø

I kedsomhedens rådne sø

 

Hver søndag klokken kvart i ti

Sker der pludselig magi

Fra den værste kedsomhed

Får jeg atter fin besked

 

Hver søndag klokken kvart i ti

Kuk siger så min fantasi

den har gemt sig i mit sind

Be’r mig lede efter den

 

Hver søndag klokken kvart i ti

Finder jeg min fantasi

Og når jeg finder hen til den

Finder jeg min bedste ven

 

Hver søndag klokken kvart i ti

Slipper mine tanker fri

Sætter skub i magisk leg

Så kedsomhed må gå sin vej

 

Vil du have hjælp til at finde balance?

Vi tilbyder både coaching og mentoring til dig, der søger mere balance. Se vores fine nye lokation i Stokkerup Klampenborg her.

se mere

Billedet er lånt fra: glamournest.com/work-hard-picnic-harder apropos…