Af Gitte Winter Graugaard, forfatter, mentor og coach

Et stort ønske for 2020 er at se I mit hjerte udkomme på flere sprog og nå ud til flere børn.

Den norske version er lige på trapperne takket være Gerd Stautland og Ellen Bucher-Johannessen, som utrætteligt og med store hjerter arbejder på, at vi kan blive færdige.

Jeg har her til formiddag holdt et møde med min arabiske oversætter Houda El-Hawari i Danmark og min redaktør Hiijazi Hijazii i Libanon om de sidste detaljer for den arabiske oversættelse. Jeg måtte flere gange undervejs knibe mig i armen og tænke – sker det her lige nu? Det er så smukt et projekt at forene forældre rundt i hele verden og lære dem at hjælpe deres børn med at fylde deres hjerter med kærlighed. Og det er smukt, at de kvinder jeg arbejder sammen med mærker bogen og missionen i så stærkt i deres hjerter.

Et andet vildt projekt der også bliver skudt i gang i 2020 er at få den engelske version ud i Indien. Jeg har kontakt til en stor forældreportal, som er klar til at hjælpe mig. Når jeg tænker på min bog på markeder, der minder om vores, tænker jeg på børn, søvn og nærvær til forældre. Når jeg tænker på markeder længere væk, tænker jeg også på fred. Fred i verden, starter med fred i hjertet. Det skal vi lære vores børn. Og lige her er vi helt ens på tværs af kulturer og religioner. Lige her kan vi mødes. Derfor er mit ord for 2020: Peace.

I alle de år jeg har arbejdet på at udbrede kendskabet til “I mit hjerte” har Dalai Lamas ord været med i denne sætning:

“If every 8 year old in the world is taught meditation, we will eliminate violence from the world within one generation.”

Det tror jeg så meget på – i mit hjerte. Det arbejder jeg for. Tak til alle jer der hjælper mig. Min smukke og dejlige illustrator Elsie Ralston – tak for dig.

Kæmpe shout out også til min grafiker og forlagskonsulent Katrine Høyer, som jeg har outsourcet mine udgivelser til. Vi er i fuld gang med Flammedansernes Bål fra Hjerternes Dal, som på engelsk udkommer i fem booklets. Og så er den norske version af I mit hjerte lige på trapperne også. And sooooo much more is cooking.

Tak også til min dansk-engelsk oversætter Janny Marie Landegent Peterslund og min redaktør og pr agent i England Sam Jennings.

Og et kæmpe tak til alle jer, der bakker op og hepper med. Og husk på, at alt det her bliver finansieret af, at I køber mine bøger herhjemme. Det er det overskud, jeg bruger i udlandet på alle de her projekter. Så alle de af mine bøger I har puttet under juletræerne i år, er med til at føre disse projekter ud i verden. Så I er så meget med på denne rejse også. Tusind tak for jer .

2020 – vi er klar på arabisk, engelsk og norsk med nye udgivelser.