Fuglefløjt og Hjertelyd

– Find din ro i naturen med meditation og mindfulness

 

Kunne du godt bruge mere ro i din hverdag?

Har du svært ved at finde tiden til at få slappet af i dit hoved?

Er du stresset?

Vil du gerne i bedre kontakt med dig selv?

Vil du gerne skrue op for kærligheden til dig selv og til livet?

Vil du gerne mærke dig selv mere?

Har du svært ved at styre dine tanker?

Vil du gerne lære dig selv bedre at kende?

Har du lyst til at komme mere i naturen?

 

Hvis du kan svare ja til noget af ovenstående eller blot har lyst til dejlige fredfyldte oplevelser i naturen, er du velkommen til at deltage i sommerens workshops under titlen “Fuglefløjt og Hjertelyd”.

 

Tid og sted:

Vi mødes forskellige steder i løbet af sommeren på forskellige dage. Tid og sted får du løbende information om. Du kan komme og være med hver gang eller når du har lyst.

 

Indhold:

Vi går samlet ind i forskellig form for smuk natur og finder undervejs ro gennem:

– mindfulness

– meditation

– energiarbejde

 

De forskellige former for natur, vi mødes i, vil angive forskellige former for temaer, vi arbejder med.

 

For hvem?

Du er velkommen alene eller med en partner eller ven.

Børn over ti år er også velkommen. Børn under 15 år, skal have en voksen med. Og kun et barn per voksen. Workshoppen er henvendt til voksne og er ikke som sådan en børneworkshop. Men jeg ved, at der er børn og unge derude, der vil elske at være med, og de er hjerteligt velkommen.

Kom og få inspiration til, hvordan du kan finde ro i dig selv, og hvordan du kan lade naturen hjælpe dig og inspirere dig til bedre balance i din hverdag.

 

Pris:

Når du kommer hjem, vil jeg bede dig mærke efter, hvad du har fået med og selv sætte en pris på, hvad du har lyst til at bidrage med ud fra den situation du er i. Den værdi vores tur i naturen har for dig, sender du på MobilePay: 6073 1511.

 

Hvad skal du have med?

Tag tøj på i forhold til vejret. Og gode sko at gå i. Sørg for, at du kan holde varmen. Tag evt et liggeunderlag eller tæppe i en taske på ryggen. Mødes vi på stranden, kan du tage dit badetøj med. Måske får vi lyst til at bade bagefter.

 

Bemærk forskellige tidspunkter, dage og mødesteder – de fleste i Hørsholm området.

Denne workshop kan også bookes af virksomheder i forbindelse med møder, events eller teambuilding eller som et fast tilbud til medarbejdere. Skriv til info@roomforreflection.dk. Kan også bookes til private arrangementer. Fast pris.

Se, hvor og hvornår vi går næste gang

Få mere information om mødesteder og tilmelding i denne åbne gruppe på Facebook.

Underviser:

Gitte Winter Graugaard er uddannet Life Mastery Coach, Mindfulnessinstruktør og Energiarbejder. Gitte står bag virksomhederne Room for You, Room for Reflection og lancerer snart Momo Academy. Gittes bog Børnemeditationerne I mit hjerte har solgt over 13.000 eksemplarer i 14 lande, oversat til engelsk og spansk. Bogen lærer børn og deres forældre at fylde deres hjerter med kærlighed. Flere af øvelserne fra bogen, vil naturligvis indgå i disse dejlige stunder i naturen sammen med jer.

Ses vi?