At finde ud af hvor meget vores energi som forældre påvirker vores børn er på samme tid befriende, tankevækkende og anstrengende.

For når først vi opdager, at det ofte er os den er gal med og ikke børnene, hviler ansvaret pludselig på os som forældre for at passe på os selv og opdrage vores unger fra et godt sted i os.

Det er meget nemmere bare at gå rundt og vrisse af ungerne, men det er også bare enormt anstrengende for alle i familien. For hvem gider høre på sure mor og far, der konstant brokker sig? Det er ikke fedt for nogen, hverken dem der skælder ud, bliver skældt ud eller skal lytte på det. Og det giver konstant negativ energi i familien, som er enormt drænende. Nogle af de mest pressede forældre, er ofte dem, der har sværest ved dette skifte i opfattelse af energi.

 

Forældre til ADHD børn er pressede

En grund til at være en presset forældre er at have et barn med særlige behov, som fx ADHD.

Og derfor gør det mig så glad at se, at nedenstående forskningsprojekt giver værktøjer til adfærdsændring hos netop forældre og med rigtige gode resultater.

For de mest pressede børn er ofte dem der har allermest brug for at mor og far er rummelige, og det er super svært, når man selv bliver presset som forældre. Det bliver hurtigt en ond cirkel.

“Forældres adfærd har en direkte afsmittende effekt på børn med ADHD. Gennem rutiner og ros kan de påvirke børnene i en positiv retning…Træningen gør forældrene, som jo er meget pressede, mere opmærksomme, mindre konfronterende og negative og mere konsekvente. Forældrene stopper simpelthen med at være så kritiske. Det virker direkte på børnene, for de bliver mindre uopmærksomme, mindre hyperaktive, mindre impulsive og oplever færre samarbejdsvanskeligheder, siger Marie Louise Rimestad.

Prøv at mærke ind i de her ord i dette citat fra rapporten. Prøv at mærke forskellen i energien før og efter denne form for træning, og forestil dig så, at du er et lille barn med ADHD og mærk forskellen. Kan du mærke hvordan energien ændrer sig?

Vi kan ikke se energi – men der er så utrolig meget at lære ved at lære sin egen energi at kende som forældre.

Det er også derfor, at Børnemeditationerne I mit hjerte har hjulpet så mange familier med børn med ADHD, fordi forældrene bliver rolige og kærlige af at læse den og sætter fokus på al det smukke der også er i barnet og særligt i barnets kærlighed.

I den nye bog Hjerternes Dal – Meditationer til børn vil særligt Flammedansernes Bål kunne hjælpe mange børn med ADHD. Se mere.

 

Se mere om forskningsprojektet

Se mere

Børnemeditationerne I mit hjerte

Se mere

Hjerternes Dal

Se mere

Begge bøger med rabat

Se mere

Børn og søvn - online program

Se mere

Photo credit: Jordan Whitt