Har det været hårdt at starte op efter ferien? Har du svært ved at komme op i gear? Ville du ønske, at du havde mere energi til dit arbejde? Sådan er der mange, der har det her i august. Det store mål er for mig “at skabe et arbejdsliv, jeg ikke behøver en ferie fra”, for så ved jeg, at der er balance i hverdagen. Så hvordan skaber vi den balance, og hvordan strækker vi ferien ind i hverdagen?

 

Af Gitte Winter Graugaard

Forfatter, mindfulnessinstruktør

 

Her er et par små tips.

1. Lad tiden stå mere stille
Mange af os ræser af sted i hverdagen og elsker at komme ned i gear i ferien. Derfor kan det være hårdt at starte op efter en lang og dejlig ferie. Jeg har selv i år holdt fem ugers ferie og har mærket, at det har været svært at komme op i tempo efter ferien. I starten tænkte jeg, at nu måtte jeg også tage mig lidt sammen og se at komme i sving, men som dagene er gået har jeg indset, at det jo slet ikke er meningen, at vi skal sætte tempoet op igen. Vi skal jo netop sætte tempoet ned også i hverdagen. Så nu nyder jeg det flow, der er lige nu. Prøv at spørge dig selv, hvilken overbevisning der ligger bag ved din tanke om, at du skal have travlt? Grav lidt ind i den tanke og bliv klogere på, hvordan dit tankemønster er sammensat.

Har du brug for hjælp coacher jeg gerne.

2. Brug sensommeren til at mærke efter

Flere taler om “august-depression”, som kommer når hverdagen begynder at rulle igen, og vi igen skal være væk fra ungerne mange timer dagligt. Lige der midt i den følelse, vil jeg opfordre dig til at stoppe op og mærke rigtig godt efter. For lige om lidt overtager autopiloten igen roret og styrer dig med tanker som, “sådan er det jo bare at være børnefamilie“, “jeg skal jo arbejde, for jeg skal jo tjene penge” osv. Men her lige efter ferien har du et åbent vindue til at få lov til at mærke efter. Det kan du, fordi du netop er kommet ned i gear og mærker meget mere i din krop, langt bedre kan høre dit hjerte og har bedre adgang til din intuition.

Har du brug for hjælp coacher jeg gerne.

3. Bevar kontakten til naturen i din hverdag.

Mange af os elsker at være i naturen, når vi holder ferie. Naturen fylder os op med energierne fra jord, ild, luft og vand. Når vi tanker de fire elementer op bliver vi henholdsvis mere rolige, mærker vores passion tydeligere, bliver mere kreative og får et større flow. Tilgangen til naturen er for mange forbeholdt ferier og weekender. Ved at invitere naturen ind i din hverdag, forlænger du feriefølelsen. Prøv at lægge mærke til, hvilket element du søger. Det fortæller dig om din balance og hvilke energier, du er i underskud af. Og følg så ofte som muligt din lyst til at komme ud i naturen. Det er din krop, der fortæller dig, hvad den har brug for.

Book en balancering, hvis du vil lære mere om din energi.

4. Hyg om dine ferieminder.

Vidste du, at hjernen ikke er så skarp til at skelne mellem, om du befinder dig på en ferie eller kigger på billeder af din ferie? Så længe du får en god følelse i kroppen, når du finder feriebillederne frem og mindes sommerens oplevelser, vil hjernen tænke ahhh det er dejligt, vi booster lige kroppen med en masse dejlige sager. Med alle vores digitale hjælpemidler printer vi ikke længere billederne ud. Før i tiden tog vi filmrullen ud af kameraet, sendte den af sted til print, hentede spændt den tykke kuvert, gik hjem og så alle billederne igennem igen og igen, og satte dem til sidst i albums. Den rolige tid med at klippe og klistre og måske endda skrive lidt tekst til billederne er også blevet hurtigere og er måske erstattet af en hurtig post på de sociale medier. Men det betyder også, at vi ikke bruger så lang tid på at hygge om minderne. Så brug lidt tid på at printe eller bestille udprint og lav en good-old skrapbog sammen med ungerne, bestil prints I kan hænge op derhjemme og brug tid sammen om jeres ferieminder.

 

Her i sensommeren har vi en lang række workshops, som også har til hensigt at skabe mere balance i børnelivet. Se dem her:

 

Gem

Gem

Gem

Gem

Ses vi i Villa Stokkerup i Klampenborg?

Gem