I dag tør jeg drømme større!

Jeg er netop vendt tilbage fra Alicante i Spanien med mit hjerte fuld af kærlighed, mit hoved fuld af drømme og en vibrerende krop.

100 lysarbejdere fra 12 lande kom til “The European Transformational Teachers Gathering” skabt af den dejlige Steinar Ditlefsen, og vibrationerne var så smukke. At være sammen med kolleger fra 12 forskellige lande får mig til at turde tro endnu mere på og drømme om, at vi KAN ændre verden til et bedre sted. Og i dag vokser mine drømme.

Jeg føler mig ofte som en pioner i mit arbejde. Jeg træder mange skridt ind i ukendt land, krydser usynlige grænser og går langt ud af både mine comfort og skill zones – i et dybtfølt ønske om at hjælpe flere mennesker og især børn til at trives og blive forelsket i livet.

At føle dybt i mit hjerte, at jeg ikke er alene på min vej, og at så mange smukke lysarbejdere over hele Europa også arbejder hårdt hver dag på at løfte kærlighedens vibrationer og minde os om, at vi ER kærlighed, er så befriende for mig.

For hvert barn mine bøger rører og lærer at fylde deres smukke hjerter med kærlighed ved sengetid, løfter vi vibrationerne sammen. Vibrationen kan være usynlig for det utrænede øje, men for mig ser det ud som regnbuer, enhjørninger, stjerneskud, stærkt lys og magiske bølger af kærlighed på samme tid. Og verden har brug for mere af den slags magi. Er du ikke enig?

Med hvert barn, der mediterer, lyser vi hjerter op over hele verden og minder børnene om, hvad de allerede ved – at de er lys og kærlighed. En viden, der hurtigt bliver glemt, når de bliver hvirvlet i samfundets travlhed og kasser. Og derfor er påmindelsen så vigtig.Og når børnene gennem meditation forbinder sig til deres indre visdom, kærlighed og lys, bliver de de smukkeste små mestre, som kan inspirere deres forældre og omgivelser til også at lyse mere. Se blot et smilende barn i øjnene for at blive mindet om, hvad livet handler om.

Jeg fik tegningen nedenfor illustreret af Anja Gram. Jeg ser det billede i mine meditationer og forestiller mig, at hjerter vokser ud af børns senge, når deres forældre over hele verden, nu i +20 lande læser “Børnemeditationerne i mit hjerte” eller “Hjerternes Dal” højt.

TAK FORDI DU LÆRER DIT BARN At MEDITERE.

Hver og én forælder, der lærer sit barn meditation er med til at løfte kærlighedens vibrationer. Som Dalai Lama sagde – hvis alle 8-årige blev undervist i meditation, ville vi udrydde vold inden for én generation. Det tror jeg på, for meditation fører til indre fred, som skaber ydre fred. Og meget af den vold vi ser i verden kommer af indre ufred og mangel på selvkærlighed.

En modig kvinde højt fra nord med islandsk vulkansk kraft og den mest fantastiske ynde gik på scenen i Alicante. Den smukke Sólveig Þórarinsdóttir, som jeg er stolt af at kalde til min ven, turde sige sin vision højt. Hun arbejder for intet mindre end verdensfred i 2030.

Hvis alle børn på 8 år blev undervist i meditation lige nu, vil de, når de er 20 år gamle i 2030, fylde universiteterne, tilslutter sig fredsstyrker i stedet for hære, begynde deres karrierer højst sandsynligt med en stærk trang til at gøre en forskel, forelske sig i hinanden, og gro nye familier – alt sammen med kærlighed og en meget højere vibration.

Kan du forestille dig, hvordan de vil kunne ændre verden? Lad os plante frøene med meditation i vores børn nu og give dem mulighed for at blive en generation af fred, kærlighed og lys. Og hvis vi er heldige, bliver vi vidne til den verdensfred, de vil skabe, mens vi er de vise  ældre, som hjælper dem med at holde deres vibrationer høje, ligesom gamle stjerner på himlen inspirerer nye stjerner til at skinne.

Alt det kræver er en forælder med et åbent sind, et åbent hjerte og en åben bog fuld af meditationer. Sammen kan vi skabe fred!

Jeg deler både Dalai Lama og min veninde Sóls drømme  – og inviterer dig til at deltage i min STORE lille kærlighedsrevolution, der netop er blevet så meget større efter mit møde med Europas lysarbejdere i Alicante. Tak.

Kom i gang med børnemeditation nu!