Workshop om børnemeditation og søvn

Workshop om børnemeditation og søvn

Inviter forældre og andre interesserede til at høre om Børnemeditationerne I mit hjerte ved forfatter Gitte Winter Graugaard. Lær historierne at kende og giv deltagerne en fornemmelse af, hvordan de kan opbygge et særligt kærlighedssprog til deres børn og lære deres børn at falde i søvn med kærlige metoder.

Børn i dag sover i gennemsnit en time mindre end vi gjorde for 25 år siden. I denne workshop fortæller Gitte om hvorfor søvn er så vigtig og hvad vi kan gøre for at give vores børn den mængde søvn, de har brug for. Som skole eller børnehave vil det være en stor fordel, hvis forældrene får denne viden, da mere søvn til børnene vil betyde mere ro, bedre koncentration og mere glæde.

Som travle børnefamilier er vi adskilt fra vores børn mange timer om dagen. Børnemeditationerne I mit hjerte giver forældrene et særligt kærlighedssprog fyldt med symboler i børnehøjde, som giver børn en større fornemmelse af forbundethed til forældrene, mens de er i børnehave eller skole. Disse symboler har vist sig at komme de børn, der har svært ved at sige farvel om morgenen, til gavn. Teknikkerne er også særligt gode, hvis forældrene har meget arbejde, er skilt, udfører tjeneste i udlandet osv.

Læs mere om Børnemeditationerne I mit hjerte

Du er også meget velkommen til at se nærmere på vores Online forløb I mit hjerte, hvor workshoppen kan følges hjemme fra din stue.

Denne workshop kan fx bookes af børnehaver, skoler, foreninger, biblioteker og privatpersoner.

BOOK

Bookes ved at ringe til Gitte på 60731511 eller send en mail til info@roomforreflection.dk.

Klar til workshop

Sådan så det ud, da Gitte var klar i Trommen til workshoppen i september 2016.

“Hørsholm Bibliotek havde d. 29. september 2016 fornøjelsen af at have Gitte Winter Graugaard på forfatterbesøg til et foredrag om “Børnemeditationerne I mit hjerte”. Vi havde en dejlig oplevelse af foredraget og nød at lære bogen bedre at kende. Den er meget eftertragtet blandt vores lånere og stort set altid udlånt. Der er ingen tvivl om, at bogen indeholder værktøjer, som rigtig mange forældre kan få gavn af til at skabe en rolig stund med deres børn ved sengetid. Bogen oser af nærvær og kærlighed. Vores indtryk var, at de fremmødte til foredraget var meget interesserede i bogen og var dejligt spørgelystne. Vi kan kun anbefale dette foredrag til andre biblioteker og glæder os til at se flere bøger fra Gitte”

Manfred Normind Jakobsen og Kristina Krabbe Oksen

Bibliotekarer, Hørsholm Bibliotek

Læs flere udtalelser:

”Det var en fin introduktion Gitte lavede som oplæg til en seance, hvor forældre og personale havde tilmeldt sig. Især gjorde eksemplerne med Gittes egne børn indtryk på alle deltagere. Det er min oplevelse, at den efterfølgende refleksion har fyldt meget hos den enkelte deltager. En forælder har efterfølgende givet udtryk for, at det er rart at udvikle et nyt putteritual.” 

Børnehaveleder der har deltaget på kurset

“Gitte holdt workshop om hjertemeditationerne ”I mit hjerte” i vores datters børnehave. Hun startede med at fortælle om indholdet og formålet med de fire forskellige hjertemeditationer i serien, og kom med forklarende billeder og historier baseret på egne erfaringer. Dernæst var det tid til at prøve det på egen krop, og eget hjerte! Vi lagde os på madrasser og underlag, og Gitte førte os igennem en hjertemeditation, hvor vi fik en smag på indholdet i alle fire dele af serien. Vi snakkede efterfølgende om oplevelsen og havde mulighed for at stille spørgsmål. Det var en superfin oplevelse, og vi fik en klar fornemmelse af, hvad hjertemeditationerne går ud på, og hvordan man kan bruge det i hverdagen. – En hjertevarm anbefaling af workshoppen herfra.”

Forælder der har deltaget på kurset