Hvad du bør vide om børn og søvn

Der er gode grunde til at tage dit barns søvn alvorligt. I dag sover børn i gennemsnit én time mindre om natten end for 25 år siden. Skærme, travlhed og stressede hverdage er nogle af forklaringerne herpå. Børnene bliver holdt vågne af uro i kroppen og tankemylder.

Når børn ikke kan eller vil sove, påvirker det hele familien. Et barn med søvnproblemer holder ofte søskende vågne og påvirker forældrenes humør, så meget at det kan føre til stress og måske endda også forringe forældrenes egen søvn. Der er derfor mange gode grunde til at skabe gode søvnvaner.

Der er mange gode grunde til at tage dit barns søvn alvorligt. Et studie med 10.085 mødre fra 14 lande har vist, at:

  1. Børn med faste sengetider sover bedre, længere og har nemmere ved at falde i søvn.
  2. Børn med faste sengetider sover i gennemsnit en time mere om natten, end børn hvis sengetider skifter.
  3. Børn med faste sengetider er mere i balance.
    Se mere i studie her, som anbefaler godnatlæsning som afslapning.

Et andet studie har vist, at børn der har sovet for lidt i vuggestue- og børnehavealderen kan få øget risiko for at få en svækkelse i deres funktionsevne i avancerede områder af hjernen i 7-års alderen.

Skab gode søvnvaner

Når børn ikke kan eller vil sove, påvirker det hele familien. Et barn med søvnproblemer holder ofte søskende vågne og påvirker forældrenes humør, så meget at det kan føre til stress og måske endda også forringe forældrenes egen søvn. Der er derfor mange gode grunde til at skabe gode søvnvaner.

Gode bud på søvnvaner:

– Nedbringe skærmtid generelt og ingen skærm en time før barnet skal sove.

– Varmt bad.

– Klem, tryk på kroppen, nus og massage (se mere i bogen Tryk og Glad).

– Dæmpet belysning.

– Godnathistorier med meditation og mindfulness.

Jo tidligere dit barn lærer gode søvnvaner at kende, jo bedre sandsynlighed er der for, at dit barn tager de gode vaner med sig. Og søvn betyder meget, når dit barn rammer teenageårene, hvor søvn har en kæmpe betydning for dit barns trivsel og på samme tid kommer under pres fra bl.a. skærme og barnets egen holdning til søvn.

Se mere om skærmenes påvirkning på børns søvn her i PDF fra Nr. 2 . 2007 PSYKOLOG NYT

Børn sover for lidt

Børn sover mindre i dag, end de gjorde før i tiden. En stor international undersøgelse har vist, at børn i gennemsnit sover en time mindre per nat nu, end de gjorde for hundrede år siden. En nyere dansk undersøgelse peger i samme retning. Mens kun hver tiende 13-årige dansker sov mindre end 8 timer per nat tilbage i 1984, var det tal tre gange så højt i 2014. Og mens hver femte pige på 11 år følte sig træt mindst én morgen om ugen i 1988, havde syv ud af ti piger denne følelse i 2014.

Børn, der af forskellige grunde ikke sover nok, bliver irritable og har svært ved at koncentrere sig. Præcis hvad for lidt søvn er, kan være svært at definere, men cirka én time mindre end det for alderen svarende søvn­behov kan godt betragtes som for lidt søvn, såfremt det fort­sætter over tid. Børnene op­lever, at de har sværere ved at koncentrere sig og præsterer dårligere i skolen. Mange børn oplever også at have flere triste tanker, hvis de ikke får nok søvn.

Se mere i artikel om børn og søvn af Katrine Bay, humanbiolog, ph.d. og freelance journalist

Studier har vist, at børn der over tid sover for lidt, kan udvise samme symptomer som vi ser hos børn med ADHD. Og studier viser også, at søvn har en vigtig betydning for børns indlæring.

Så mange timer har børn brug for at sove

Der er naturligvis forskel på børn, men som tommelfingerregel bør børn sove følgende antal timer i forhold til deres alder.

1-2 år: 11-14 timer

3-5 år: 10-13 timer

6-11 år: 9-11 timer

Kilde: National Sleep Founda­tion (USA)

 

 

Vil du have hjælp?

Stifter af Room for Reflection Gitte Winter Graugaard har skrevet Børnemeditationerne I mit hjerte, som har hjulpet tusindvis af familier skabe et ritual omkring sengetid, der får børn til at falde naturligt i søvn. Sammen med bogen, kan du købe et online program, som forklarer metoderne som bygger på meditation og kærlighed.

Se mere til programmet