Jeg mærker i disse år en stærk trang til at se på mine livsstilsvalg og ændre dem skridt for skridt – malo po malo som vi siger på kroatisk. Har du det også sådan?

Jeg er så heldig at møde mange utroligt inspirerende mennesker på min vej, der alle planter små frø i mig, som lige så langsomt spirer i mig og gør det nemmere for mig at træffe gode, sunde, grønnere valg.

Mange af mine nye bekendtskaber er veganere, vegetarer, glutenfree, pescetarians, flexitarer, alkoholfrie osv. Og det kan være ret underholdende at være til en middag efter et summit med de her venner. Jeg tænker tit stakkels tjener, men også lige så tit – sejt at være så afklaret omkring sin kost. Og så kigger jeg på, hvor de spiser, hvad de spiser og spørger indtil, hvordan de lever. Jeg lærer, indføre nye madvaner herhjemme og ændrer min egen kost. Sørger for at få familien med. Når mine unger synes, jeg bliver lidt for vegansk, joker jeg med dem og siger, at de om tyve år siger “Mor tænk sig, at vi fik kød i vores barndom! Hvor ku’ du?” Og så griner vi lidt af det. Jeg ved, at de bedst kan lide det, de kender. Sådan er det med de fleste børn. Så jeg indfører mine nye vaner langsomt og med forskellige valg. Så laver jeg kikærtefrikadeller, har jeg også tøet kødfrikadeller op fra fryseren. Og nu hvor der har været et valg i nogle måneder herimellem, konstaterer jeg, at det ikke længere er farligt at få kikærtebøffen over på sin tallerken, og at den med tilfredshed bliver spist. Så snart kommer der ikke et valg, og da er det nye blevet normalt.

Med Momo Academy vokser min verden af fantastiske mennesker indenfor yoga, mindfulness og meditation, som jeg hver dag er taknemmelig over. Jeg laver yoga når jeg kan mærke at min krop har brug for det, og der er stadig meget at lære i denne genre også for mig.

Via min meget sporty mands vennekreds møder jeg diverse sportsfolk, som alle gør en masse for at være sunde og styrke deres kroppe til at kunne udføre i min mands tilfælde forskellige former for ekstremsport. Det giver mig lyst til at bevæge mig og komme mere ud i naturen.

 

 

Jeg læser bøger, blogs, bliver inspireret og ændrer langsomt min livsstil. Jeg kan mærke, at der kommer mere luft til at vælge bevidst, som børnene bliver ældre.

En anden kvinde, som har storinspireret mig gennem de seneste år, er Carina Lyall. Jeg har været på de skønneste retreats og circles på hendes fantastiske “land” (sagt på engelsk) ved Bisserup i Næstved i den lille fine tippie. Med sine nordcanadiske rødder og danske aner ærer hun jorden, hun lærer os at sætte pris på ilden, se himlens dybder, være stille, i ro, forstå stjernerne, planterne, fordybe os i detaljen, forstå vores cyklus i forhold til månens, årstidernes dybder, gro vores egen mad, møde ursjælen og passe godt på planeten (og meget andet). Og hun laver virkelig god mad fra sin hjemmedyrkede have. Vegetarisk of course!

For godt et års tid siden pakkede jeg min bil med telt, regnjakke og gummistøvler og kørte ned til Carina. Vi skulle gennemføre en årstidsceremoni med kraftdyr, trommer og planter og sove i hvert sit telt. Jeg elskede alt ved det – lige på nær den tossede hane, der galede alt for tidligt og var enormt insisterende på, at jeg skulle op. Om aftenen stod jeg nede på en mark og spejdede efter nordlys, som var annonceret. Så det ikke, men blev beriget af den smukkeste solnedgang, og titusindvis af stjerner, der tændte sig over mig, og havde pludselig en ugle svævende tæt på mig længe. Da fandt jeg mit kraftdyr. Carina lærer mig at forstå, hvad uglen vil lære mig. Lige så eksotisk Carina er med sin indianske baggrund, lige så dansk er hun, og disse retreats i de smukkeste omgivelser tænder altid godt op for min fædrelandskærlighed, som blander sig med en lyst til at opleve mere af verden. Forstå mere. Så går jeg der i skovene og på markerne og kigger ud over havet, mens jeg nynner “I Danmark er jeg født” og drømmer om, hvor vi næste gang skal flytte hen.

 

Den weekend lavede jeg også en godhjertet, men bæredygtig bummert. Jeg havde besluttet mig for at bage en kage og tage med til turen. Da jeg ankom på gårdspladsen og blev mødt af Carina og alle hendes hunde, høns og hvad har vi, så hun dog noget forkert ud i ansigtet. Åh gud tænkte jeg, hun vil ikke servere sukker, gluten, æg – eller et eller andet jeg godhjertet har puttet i min kage. Men kagen elskede Carina – det var sølvpapiret på toppen af kagen, hun ikke var vild med. Vi talte bl.a. om sølvpapir den dag, og siden har jeg minimeret mit forbrug af sølvpapir markant. I dag er det sidste nødvej at bruge, og ungerne ved det også, og jeg tror ikke, der går længe inden du ikke finder sølvpapir herhjemme. Og vi talte om alt muligt andet bæredygtigt vi kan vælge, hvis vi er bevidste, som emballagefrie supermarkeder osv.

For jeg er langt langt langt fra i mål med mine livsstilsforandringer omkring bæredygtighed, zero waste, plastikudrydning osv. Der er så uendeligt meget mere, jeg skal lære. Og Carina er klar til at lære fra sig. Også til dig. Og derfor deler jeg her. For måske begår du også godhjertede, men bæredygtige bommerter ligesom jeg? Måske tænker du endnu ikke over nogle af de valg, du har i din hverdag, som at huske dit indkøbsnet, sige nej tak til sugerør, have din egen kaffekop og vandflaske med dig osv, og minimere affald fra ungernes madpakker og i det hele taget genbruge meget mere.

Så vil du inspireres? Og høre hvad der foregår på den globale scene, skal du lytte med her og tjekke Carina ud.

Tak til jer, der kæmper for naturen omkring og i os. Og går forrest med bæredygtig inspiration.

Becoming Nature Podcast

Du kan møde Carina i denne nye fine podcast. I denne første episode taler hun med Frederikke Magnussen, co-founder of A Plastic Planet. Podcasten er på engelsk.

 

Jeg kan også anbefale dig at følge Calina Leonhardt fra Neohippie. Her får du også masser af inspiration.

Hjerternes Dal

Vil du begynde at introducere naturen i os til dine børn, er Hjerternes Dal et rigtigt godt sted at starte. Her lærer du dine børn om elementerne ild, vand, jord og luft. En bog, som Carina Lyall også har været med til at inspirere mig til at skrive færdig og var en af de første der læste med. Med disse ord:

“Først og fremmest wow og tillykke Gitte. Det er virkelig virkelig en fin bog… Det er en bog som rummer så meget, at der er til flere års udforskning, og det bliver en vild rejse, du sender dem, der tager den i hånden på. Så smukt… Du er en stjerne og vanvittig dygtig til det du laver. Tak igen fordi jeg må være med på rejsen.

Og så vil jeg her til sidst slå et slag for, at du husker på alt det gode, du rent faktisk gør i denne omstilling til en mere bæredygtig livsstil. Som jeg skriver herunder i mit skriv til roomforyou.dk, kan vi hurtigt stresse over alt det vi må gøre, og blive helt deprimeret over planetens tilstand. Vi kan også blive krigeriske og aggresive, som vi også det – lige for tiden i mælkedebatten. Det synes, jeg er synd. Den krigeriske energi er når passionen løber løbsk og vi bliver aggresive trods gode intensioner. Den energi er hård at være i. Lad hellere passionen drive dig og kærligheden til naturen, så har du en helt anden energi med dig, som også er væsentligt nemmere at holde på i længden. Vi skulle jo nødigt brænde ud, før vi får reddet planeten. Så fokuser på alt det du rent faktisk allerede gør, i stedet for at slå dig selv oveni hovedet over alt det du endnu ikke gør. Så er der væsentligt større motivation til at gøre mere. God indstilling til grøn omstilling!