Lær at lave yoga med de alleryngste TUMLINGE og KRUDTUGLER

Tumlinge og Krudtugler

Workshop om yoga til de yngste

Det er en stor fornøjelse, at vi i samarbejde med Maiken Gesche tilbyder to yoga-workshops til dig, der vil det allerbedste for de små:

TUMLINGE til bl.a. dagplejere, vuggestuepædagoger og forældre med børn fra 0-3 år.

KRUDTUGLER til bl.a. børnehavepædagoger, børnehaveklasselærere og pædagoger og forældre til børn fra 3-7 år.

Vi elsker yoga med de yngste og vil så gerne inspirere jer til at lege yogaen ind fra børnene er helt små.

Hvorfor lave yoga med de helt små børn?

Yoga kan:
– træne barnets muskulatur, balance og smidighed
– træne både fin- og grovmotorik
– give barnet værktøjer til at finde ro
– øge koncentrationsevnen
– styrke selvværd og selvkærlighed
– skabe glade, rummelige og kærlige børn.

Om workshoppene:
Vi har skræddersyet disse to fine workshop til kærlige ildsjæle, der har eller arbejder med børn i alderen ca. 9 måneder til 3 år og fra 3-7 år. I disse aldersgrupper gennemgår børnene en kæmpe udvikling. Derfor vil vi gennemgå øvelser der passer til både de ældste og yngste i de to grupper.

Hvad får du med:

I løbet af de fire timer hver workshop tager vil deltagerne blive guidet igennem en børneyoga-lektion og får på den måde indblik i, hvad TUMLINGE – og/eller KRUDTUGLE yoga er helt lavpraktisk. Vi stopper op undervejs og gennemgår de enkelte øvelser

Efter workshoppen har den enkelte deltager:

  • basis viden om yoga til TUMLINGE eller/og KRUDTUGLER
  • konkrete øvelser til at lave med den målgruppe af børn, du er sammen med til daglig
  • En fin manual med øvelser.

Kursets indhold og opbygning gør, at deltagerne bagefter kan lave en yogasession med sine børn eller børnegruppe. Der bliver også givet tips og gode råd til, hvordan man kan integrere enkelte øvelser i dagligdagen.

Praktiske detaljer og mulighed for RABAT

Herunder kan du se de forskellige workshops, vi har i kalenderen og hvilke byer vi kommer til. Vær opmærksom på at der er rabat, hvis du booker både Krudtugler og Tumlinge. En institution kan også dele en dobbelt-booking og sende to forskellige deltagere af sted. Workshoppen er uden børn. Dog er ammende børn velkommen.

 

AARHUS: 6. oktober 2017

TUMLINGE: kl. 9-13

KRUDTUGLER: kl. 14-18

Adresse: Økolandsbyen, Hjortshøj Møllevej 124 8530 Hjortshøj

Pris: 900 kr. per workshop uden forplejning, inkl moms. Pris 1600 kr. for begge workshops bestilt på en gang.

SLANGERUP, FYN: 30. november  2017

TUMLINGE: kl. 10-14

KRUDTUGLER: kl. 15-19

Adresse følger

Pris: 900 kr. per workshop uden forplejning, inkl moms. Pris 1600 kr. for begge workshops bestilt på en gang.

 

AALBORG:  15. januar 2018

TUMLINGE: kl. 9-13

KRUDTUGLER: kl. 14-18

Adresse: Vesterbro 18. 9000 Aalborg

Medbring evt egen yogamåtte

Pris: 900 kr. per workshop uden forplejning, inkl moms. Pris 1600 kr. for begge workshops bestilt på en gang.september

KØBENHAVN: 5. februar 2018

TUMLINGE: kl. 10-14

KRUDTUGLER: kl. 15-19

Adresse: Shanti Room, Lavendelstræde 5, 1462 København K (i gården til højre fro teateret).

Pris: 900 kr. per workshop uden forplejning, inkl moms. Pris 1600 kr. for begge workshops bestilt på en gang.

AARHUS: 19. marts 2018

TUMLINGE: kl. 9-13

KRUDTUGLER: kl. 14-18

Adresse: Økolandsbyen, Hjortshøj Møllevej 124 8530 Hjortshøj

Pris: 900 kr. per workshop uden forplejning, inkl moms. Pris 1600 kr. for begge workshops bestilt på en gang.

Tilmeld dig her

Workshoppene koster 900 kr. hver

Rabat: Få begge to til 1600 kr.

Endelig tilmelding ved betaling.

Gå til betaling

Om underviseren:

Maiken er mor til tre og uddannet børneyogalærer ved det Lille YogaHus i Købehavn samt børnemeditationslærer ved Lorraine Murrey/Connected Kids. Derudover har Maiken taget flere suppleringskurser. Maiken underviser børn i vuggestuer, børnehaver og skoler samt har hold for familier. Derudover afholder hun kurser i yoga og meditation for pædagoger, lærere og andre voksne der har lyst til at gøre en forskel for børnene i deres liv. Hun har derfor bred erfaring i at undervise børn i alle aldre i yoga og ikke mindst i at inspirere andre voksne til at lave yoga med deres børn. Nøgleord i undervisningen er nærvær, tryghed og kærlighed. Derudover er der fokus på ro og at se det bedste i alle børn.

Se mere om Maikens undervisning her fra TV2 nord:

Vil du have et skriv med til din leder?

Download PDF her til print

Se billeder fra TUMLINGE Yoga workshop i Villa Stokkerup i sommeren 2016:

I samarbejde med Aalborg Kommune er Maiken i fuld gang med at udbrede dette kursus til kommunens dagplejere. Se udtalelser fra deltagere her:

Du (Maiken) er super god til at ramme dagplejerne, hvor de er. Du giver konkrete øvelser, der passer til dagplejebørn.

Dagplejepædagog

Deltagerne er meget glade for de ting, du har lært dem. Jeg får rigtig meget positiv feedback fra dagplejerne. De kan bruge det med det samme, da det er simpelt og håndgribeligt.

Anne

Fysioterapeut , Aalborg Kommune

Vi glæder og til at komme hjem og bruge det. Egentlig gad jeg ikke på dette kursus, men var tvunget til det. Nu kan jeg slet ikke vente med at komme hjem og lave yoga med mine børn.

Dagplejer

Maiken er en meget inspirerende underviser. Hun giver en lyst til at komme hjem og lave yoga med et samme

Dagplejer

En sød historie fra Maiken:

“Jeg havde en fin samtale med en dagplejer, der har været på mit kursus. Hun kom og fortalte mig, at hun bruger den yoga, jeg har lært hende. I sin børnegruppe har hun et barn, som har nogle fysiske udfordringer og derfor får besøg af en fysioterapeut en gang i mellem. Lidt tid efter dagplejeren er begyndt at lære børnene yoga, kommer fysioterapeuten igen på besøg og bliver meget imponeret over udviklingen hos det pågældende barn. Lone (dagplejeren) viser hende sammen med børnene de yoga øvelser, de sammen laver. Fysioterapeuten er meget imponeret og siger, at hun ikke vidste, man kunne lave de øvelser med børn. Derfor viste Lone hende den manual, hun fik udleveret på workshoppen med øvelser og fysioterapeuten kunne tilrettelægge et nyt program for barnet ud fa manualen ved også at tilføre en enkelt ekstra øvelse. Og så havde fysioterapeuten sagt de magiske ord: “Vi skal simpelthen have børneyoga ind i fysioterapien”. Jeg kunne ikke være mere enig. Det er en fornøjelse at arbejde med dagplejere og vuggestuepædagoger i Aalborg kommune. Nu brænder jeg endnu mere for at komme videre ud i landet med mine mange kærlige budskaber.”